Menu

Pædofilipolitik

Aalborg Chang modarbejder aktivt pædofili.

Aalborg Chang følger Dansk Boldspil Unions opfordring til at prioritere børns sikkerhed mod pædofili i fodboldmiljøet højt, og arbejder derfor aktivt med at forebygge og afsløre forsøg på pædofili.

Aalborg Changs bestyrelse har derfor besluttet, at benytte den kontrolmulighed, en bekendtgørelse fra 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (DCK) §36 giver mulighed for.

Klubben vil med regelmæssige intervaller tjekke, hvorvidt klubbens trænere og holdledere er dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelse eller deciderede seksuelle overgreb mod børn under 15 år.

Pr. januar 2018 er det desuden besluttet at ALLE med en funktion i klubben skal acceptere at klubben kræver en ren børneattest. Klubben har altså taget skridtet videre og vælger både bestyrelse, inspektør osv. og ikke blot de trænere og ledere som er i direkte relation til et børne/ungdomshold. 

Forebyggelse er som bekendt bedre end helbredelse, og vi opfordrer derfor samtidig til, at emnet kan drøftes i en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere, der skal dog skal forstå, at mennesker kan have forskellige grænser for graden af fysisk kontakt mellem voksne og børn.

Politiet og de sociale myndigheder har stor erfaring på området. Det anbefales, at sager videregives til myndighederne, såfremt forældre eller andre trænere eller ledere ikke selv mener at have erfaring eller kompetence til at håndtere en given situation eller, at sagen vurderes at være grænseoverskridende, og der dermed er tale om pædofili.

Aalborg Chang er forpligtet til at efterleve fortrolighedskravene til de oplysninger, der videregives fra registeret, og klubben har samtidig etableret en administrativ procedure for kontrollen. Kontaktperson i klubbens aktive indsats mod pædofili er: Fodboldudvalget

Luk