Visioner
Aalborg Changs vision er at skabe en stærk og udviklingsorienteret bredde-idrætsklub, som er det naturlige sportslige førstevalg for børn, unge og voksne i området, og som binder spillere og frivillige sammen i et tæt sportsligt og socialt fællesskab omkring klubbens værdier.
Dette formål og denne vision vil klubben forfølge med disse langsigtede målsætninger:
-
Aalborg Chang vil styrke sammenholdet internt i klubben baseret på en fælles forståelse af klubbens værdier,
-
Aalborg Chang vil som bredde-idrætsklub opnå medlemsfremgang inden for alle aldersgrupper i både pige-/dame- og drenge-/herre-rækker – alle skal føle et fælles ansvar,
-
Aalborg Chang vil tiltrække trænerressourcer, der vil udvikle og uddanne sig som trænere,
-
Aalborg Chang vil udvide med 1-3 nye sportsgrene i klubben,
- Aalborg Chang vil styrke sin profil ved med inkluderende tilgang at indbyde til samarbejde med sine naboer – herunder skoler og daginstitutioner, erhvervsliv samt andre foreninger. Den styrkede Chang-profil skal blive en faktor i klubbens samarbejde med kommunen, universitet og andre uddannelsesinstitutioner,
-
Chang Fodbold vil arbejde systematisk med DBUs holdninger og handlinger – og gøre det, så klubben anerkendes for det både lokalt og i DBU-regi,
-
Chang Fodbold vil udvikle og intensivere samarbejde med venskabsklubber i og udenfor Danmark.
Klubbens vision og målsætninger sætter rammen for det daglige arbejde i klubben og udmøntes i årlige udviklingsplaner. Dette fokus skal sikre ensartethed og dermed kvalitet i klubbens arbejde og kommunikation overfor sine medlemmer og den øvrige omverden.