Menu

Trænerteamet på 1.holdet (herrer) er komplet

image
09. februar 2020 kl. 17:34

Aalborg Chang er glade for at kunne byde Karsten Vang velkommen tilbage i klubben efter en række års fravær. Vang, som han kaldes, er ansat som 1.holdets nye assistenttræner på en aftale der løber til 31.12.2020. Han skal sammen med cheftræner Steffen Agerbo styre tøjlerne i den kommende sæson. I fodboldudvalget er vi meget glade for at en kapacitet som Vang er tilbage i klubben, og vi er sikre på, at han kan bidrage til at styrke sammenhængskraften i seniorafdelingen og klubben generelt.
Som tidligere spiller og anfører på 1.holdet - og med kampe for såvel 2.- og 3.holdet - kender Vang allerede klubben indgående og kan med sin energi og drive helt sikkert bidrage positivt både på og uden for banen!

Karsten Vang er 34 år gammel og bor i Klarup med sin kone og datter. Til dagligt arbejder han som slagter og er blandt tidligere holdkammerater kendt for at lave Aalborgs bedste frikadeller!

Udover tilføjelsen af Karsten Vang, er vi også glade for at kunne byde velkommen tilbage til Brian Kvist, der igen har fundet tid og kræfter til at hjælpe 1.holdet som holdleder i den kommende sæson.
På målmandsiden fortsætter Flemming Bugge som målmandstræner – både på 1.holdet, men også for seniorafdelingens øvrige målmænd, samt på sigt for målmændene i børne- og ungdomsafdelingen.

Giv dem alle en varm velkomst!

Luk