Menu

Chang søger frivillige til at skabe liv i klubben

20. februar 2025 kl. 09:20
F&B-afdelingen søger frivillige!
Vi har for nylig anskaffet os en pølsevogn, sat den i stand og opdateret vores sortiment, så vi nu er helt up-to-date. Vi er nu klar til at fokusere på at holde åbent for salget på Provstejorden oftere end tidligere. Dette vil give vores medlemmer, tilskuere og besøgende en endnu bedre oplevelse, når de besøger anlægget.
Mads Bjerg og Jonas L. Christensen, som står for driften og planlægningen af alt mad og drikke i Aalborg Chang, har brug for jeres hjælp til driften. Derfor søger vi engagerede frivillige, der vil være med til at skabe en fantastisk oplevelse for vores medlemmer, tilskuere og besøgende ved kampe og arrangementer.
Er der gemt en pølsemand eller -kvinde i dig, og ønsker du at hjælpe med at forbedre hele oplevelsen af at komme på Aalborg Changs anlæg, så er det netop dig, vi søger.
Vi håber, at I vil være med til at hjælpe os med at skabe mere liv og en god stemning på anlægget.
Ønsker du at vide mere, kan du altid kontakte Jonas Lesager Christensen på jcl@aalborgchang.dk eller +45 26 33 53 95 for at høre mere om det.
Luk