Menu

Aalborg Chang leder efter en ny 1.holdstræner (herresenior)

image
25. november 2019 kl. 10:07

Som 1.holdstræner i Chang, skal du først og fremmest være parat til at være ansigtet udad til og bindeleddet i en stor seniorafdeling. På nuværende tidspunkt har vi syv herreseniorhold og et enkelt dameseniorhold.

Vores 1. hold rykkede desværre ned i serie 1, men vi har en stor gruppe spillere, der alle er sultne efter at komme op og lege med i Jyllandsserien igen. Som 1.holdstræner, forventer vi, at du agerer som et bindeled i seniorafdelingen til børne- og ungdomsafdelingen i samarbejde med vores andre dygtige og engagerede seniortrænere.

Du vil i vores nuværende trup møde en flok relativ unge, dygtige spillere, der gerne vil vinde, men også fungerer fremragende socialt. Det er en god blanding af Chang-drenge suppleret med folk fra ude fra – som oftest studerende. Træningsfremmødet er højt og niveauet fra top til bund er ikke så stort, hvorfor du vil have en stor pulje af spillere at vælge imellem. Du vil indgå i tæt samarbejde med vores 2. holds træner, Uffe Agerbo, der succesfuldt tog over i sommeren 2019 og rykkede vores 2. hold op i serie 1. Denne lidt specielle situation betyder, at tydelig kommunikation kræves som træner – dette naturligvis i tæt samarbejde med Fodboldudvalget og de respektive trænere.


Hvad forventer vi af dig?

  • 2 x ugentlig træning + kamp i weekenden
  • Understøtte klubbens setup omkring 1. holdet
  • Bidrage til videreudviklingen af en af Nordjyllands største seniorafdelinger
  • Du er samarbejdsvillig og i stand til at lede seniorafdelingens trænergruppe
  • Gerne trænerlicens, men det er ikke et ultimativt krav.

Lyder dette interessant for dig, så tøv ikke med at skrive en kort, motiveret ansøgning – meget gerne med overvejelser om dine tanker om dét at have de to bedste hold i samme række, frivillighed i en forening af Aalborg Changs størrelse og overvejelser om godtgørelse. Alt dette kan sendes til mlt@aalborgchang.dk. Ved spørgsmål kan samme mail bruges, eller der kan ringes på 27639231.

 
 Der afholdes samtaler i december og vi forventer at have en træner på plads inden jul.

 

Luk