Menu

Serie 1.2 er klar på nye eventyr

image
20. februar 2020 kl. 13:00

Efter en forrygende efterårssæson vandt seniorafdelingens næstbedste herrehold sin række og rykkede op i serie 1. Spillerne starter deres serie 1-eventyr i sydvest-kredsen, hvor de tager imod Løgstør IF lørdag d. 28. marts kl. 12.15.

Holdet ledes fortsat af Uffe Agerbo og Lars Winther, der pisker holdet godt igennem inden sæsonstart. Allerede på nuværende tidspunkt har holdet fået tilgang af flere spillere, der prøver, om Chang er noget for dem. I den kommende tid knyttes holdet endnu tættere sammen med 1. holdet, da klubben råder over mange jævnbyrdige spillere på tværs af de øverst rangerede hold. Dermed er det fortsat uvist, hvordan 2. holdets trup kommer til at se ud til sæsonstart. Men én ting er sikkert: Uffe og Lars skal nok sørge for, at drengene er klar.

Træner Uffe Agerbo siger om den kommende sæson:

- Vi har fået en rigtig god opstart, hvor samme stærke trup er forblevet intakt. Ydermere har vi fået tilgang af flere spændende spillere udefra. Den skærpede konkurrence om pladserne har virkelig bidraget med høj intensitet og imponerende flot fremmøde til træning. Det bliver spændende at få set spillerne i kamp i den kommende tid. Flere af de nyankomne har givet mig et godt indtryk her i opstartsfasen.

- Efterårssæsonen endte på bedst mulig måde. Efter en ultrakort opstart med mange afbud, skader og dårlig fysisk forfatning efter ferien startede vi med tre nederlag på stribe og en sidsteplads som følge heraf. Heldigvis fik vi styr på de fleste skader, den taktiske del samt den fysiske forfatning. Det resulterede i 30 ud af 33 mulige point i de resterende 11 kampe og samtidig direkte oprykning til serie 1. Mange af spillerne hævede deres bundniveau markant, og alle i truppen bidrog til det fine slutresultat.

- Jeg synes, vores spil berettiger avancementet til serie 1. Jeg håber, at vi nu er i stand til at etablere os i rækken, hvilket er vores målsætning for sæsonen. Det er en spændende række, vi er havnet i, med mange ubekendte, såsom Mors, Thisted og Dronningborg. Personligt glæder jeg mig meget til vores møder med Støvring IF, da jeg har et ret indgående kendskab til dem gennem min tid som træner i klubben. Den slags opgør er jo altid interessante.

 

2.holdets træningskampe ses herunder:

Dato og tid

Hjemmehold

Udehold

Resultat

Lørdag d. 15/2 kl. 14.00

Støvring (S1)

Chang

1-1

Søndag d. 23/2 kl. 14.20

Chang

LKB Gistrup (S1)

 

Lørdag d. 29/2 kl. ??

Chang (S.1.1)

Chang (S1.2)

 

Søndag d. 8/3 kl. 12.20:

Chang

Skalborg SK FI (S2)

 

Lørdag d. 14/3 kl. 12.20

Chang

Farsø (S2)

 

Tirsdag d. 24/3 kl. 19.00

Bælum IF (S2)

Chang

 

 

Nye spillere er i øvrigt altid velkommne. Kontakt Uffe Agerbo på tlf. 3024 4437, hvis du kunne tænke dig at komme til en uformel prøvetræning i Nordjyllands bedste seniorklub.

 

Luk