U9 stråler om kap med solen

I weekenden har klubbens U9 drenge været på togt til Dall, hvor der både lørdag og søndag var gode oplevelser og succes.
Lørdag i Dall
327 forældre havde denne lørdag eftermiddag fundet vej til Dall/Ferslevs Stadion, hvor solen lyste om kap med Changs unge stjerner. Chang havde valgt at stille med 3 jævnbyrdige hold til Spar Nord Cup 2019. Vejret var i opklaring efter en regnfuld formiddag.
Chang stillede med følgende spillere: Antoni, Benjamin, Felix, Frederik, Hugo, Johannes H, Johannes E, Kasper, Maddox, Magnus, Mathias, Mikkel T, Moriba, Nicklas, Noah, Rasmus, Valentin, Viggo, Viktor, Vitus og William.
Chang indledte alle kampe i en frontale angrebsformation 1-1-2 med meget forskelligt udfald. Vi ønskede at skabe et Chang domineret kaos på banen, hvor vi kombinerede de tekniske driblere med dem som stolede mere på deres hurtighed og kraftfulde spark. De 3 Chang hold var fordelt i 4 grupper af 3-4 hold. Enkelte klubber havde valgt at stille med rene A-hold, hvilket kunne ses på banen. Derfor fik Chang efter de 4 indledende gruppekampe heller ikke alle 4 hold med i A-slutspillet. Men spillerne strålede om kap på banen og der blev scoret mega mange mål :)
Efter et tætpakket program med kort pause i mellem kampene i den indledende runde blev der tid til at se på resultaterne. Udfaldet blev heldigvis at ingen at Chang holdene kom i samme slutspilspulje i det vi kom i A, B og C slutspillet og ingen i D.
Slutspillet gik i gang, og de første kampe gik godt, men med blandede resultater. Chang 2 i A puljen klarede sig dog bedst og vandt flotte sølvmedaljer, mens de to andre hold gik nogle fine bronzemedaljer.
Søndag i Dall
87 forældre havde denne søndag morgen fundet vej til Dall/Ferslevs Stadion, hvor stadionet var ved at vågne til en let morgen regn, i løbet af dagen fandt flere vejen dertil. Chang havde valgt at stille 1 hold, U9 drenge til start i U10 rækken, som bestod af 4 puljer, med 3-4 hold. Vejret; let regn men med opklaring forude.
Chang stillede med følgende spillere: Andreas, August, Felix, Ian, Otto, Philip og Valdemar.
Chang indledte alle kampe i en 1-2-1 formation med overraskelses overfald, hvor vi ønskede at skabe plads på kanterne til de drible stærke spillere. Drengene gik lidt nervøse ind til den første kamp, men kom hurtigt foran og ved 4-1 så det ud til at blive en sikker sejr, som dog endte lidt spændende med sejr 4-3. Anden og tredje kamp blev vundet sikkert på trods af resultaterne blev 2-1. Dette betød af U9’erne skulle spille med i A-slutspillet.
Efter en kort pause begyndte den første kamp i slutspillet. Drenge kom godt fra start, og efter et velspillet angreb stod der 1-0. Svenstrup kom bedre med i kampen, det næste mål kunne gå til begge hold. Efter et lille overtag mod slutningen fik Svenstrup udlignet med 1 minut tilbage, til slutresultatet 1-1. Drengene var lidt nede og troede at pokalen nu var væk. Men efter en peptalk fra forældrene kom humøret tilbage. Næste kamp stod imod ærkerivalerne fra Gug, som havde vundet den første kamp.
Kampen var meget jævnbyrdig men Zebraerne viste effektivt angrebsspil som i det 3 min resulterede i et klassemål, drengene jublede som om det var sejren. Kamp bølgede meget frem og tilbage, hvor vi var heldige med deres afslutninger ikke ramte målet, og vi uheldige med ikke at få den ind bag målmanden. Gug lagde et massivt pres til slut, hvor vi desværre ikke formåede at lukke kampen i de omstillinger vi fik, og derfor endte kampen noget nervepirrende med en 1-0 sejr :) Nu skulle sidste kamp “bare” vindes. Modstanderen var Nr.Sundby som lige havde vundet 5-2. Drenge gik meget opsatte indtil kampen. Efter 2 minutter resulterede et højt pres i venstre side, at blev bolden erobret lidt uden for feltet, og efter et hurtigt træk ind i bane sad afslutning op af nærmeste stolpe. 1-0! Bolden blev givet op og Zebra drengene fortsatte det sublime spil og det blev hurtigt 3-0. Herefter den blev kampen sikkert kørt hjem til slutresultatet 4-1. Til sidst manglede kun guldmedaljerne og den fine pokal. ”Drenge det var en sand fornøjelse” :)
Fra trænerne skal der lyde en Tak til forældrene for at vi må spille bold med jeres knægte :)