8-0 til U12 - og tillykke til træneren...

Kaffen nåede slet, slet ikke ned i tæerne på de 10-15 forældre, der trodsede kulden fredag aften for at se Changs U12 Drenge spille træningskamp imod U13 Drenge fra Vaarst Fjellerad.
Kulden til trods - denne opvarmningskamp til den senere landskamp i TV (Danmark-Kazakhstan) blev et underholdende show i, hvordan man 'skubber op' og holder spillet på modstanderens banehalvdel. Chang-drengene, der i dagens anledning havde Lucas, Mads og Nilas med fra U13, gik til sagen fra kampens start. Efter den første halve time stod der 4-0. 2. halvleg sluttede også 4-0, så drengene gik på velfortjent weekend med en flot 8-0 sejr.
Det gav U12-træner, Lars Winther, nogle med ord med på vejen - med sin karakteriske pædagogik:
Nu vi taler om Lars, så stort tillykke med de 50 år! Som den længst fungerende af Changs nuværende trænere - du har trænet årgang 2005 drengene siden 2010, 2 gange om ugen/året rundt - ja, så vil klubben gerne takke dig for din loyalitet og kvalitet!
Vi hilser fra Lars og siger, at U12 drenge træner som vanligt tirsdag og torsdag i næste uge - ja, gennem hele vinteren...
Slutter med et sejrsbrøl: